NYHEDSMAIL FRA FRIHEDSBREVET

 

By og Havn forsøger med metoder der vel mest af alt leder tankerne hen på den kriminelle underverden, at få Frihedsbrevet til at være tavse. Læs mail herunder 👇

På Frihedsbrevet er vi vant til, at dem, vi skriver om, bliver sure og forsøger at stoppe kritiske historier om dem. Det er en del af jobbet. 

I dag er ingen undtagelse.

Vi har nemlig bragt en artikel, som har gjort det klart, hvem der i særdeleshed ikke virker til at bryde sig om, når medierne kaster et kritisk blik på, hvad de går rundt og laver. 

Og nej, det er hverken rockere, fupmagere i finansverdenen eller politikere, der har været på druktur, jeg taler om. 

Det er derimod By & Havn, det stats- og kommunalt ejede selskab, som står bag opførelsen af det gigantiske byggeprojekt Lynetteholmen; den kunstige halvø, der skal huse 35.000 indbyggere og er et af Danmarkshistoriens største byggeprojekter.

Kort fortalt har vi på Frihedsbrevet sendt en dykker i havet ud for byggeriet for at tage en række prøver af vandet og havbunden. Prøverne er blevet analyseret af et anerkendt firma, som har undersøgt dem for forekomster af giftige tungmetaller som bly og kviksølv. 

Og det synes By & Havn ikke om. 

Allerede inden vi var kommet ind til bredden med prøverne, stod det klart, at der var noget helt særligt på spil. For da vores udsendte journalister stod i båden og tog imod vandprøverne fra dykkeren, stod en mand i refleksvest og hård hjelm og fulgte med i deres gøren og laden fra land.  

Senere i forløbet tikker der en mail ind fra pressechef Kristian Wederkinck:

“Vores medarbejdere observerede prøvetagerne den 23. oktober, og vi har selvfølgelig videoovervågning af området.”

Det kan være, du snart kan se overvågningsmaterialet fremlagt i et velorkestreret modspin, betalt af skatteyderne som det store hofnummer, der leder opmærksomheden væk fra det følgende. 

Vores vandprøver viser nemlig, at der er massiv forurening med tungmetaller som kviksølv og bly i det område, hvor byggeriet finder sted. 

Men da vi sender prøverne og vores spørgsmål til By & Havn, er det, som om den røde alarm bliver aktiveret, og det helt store maskineri bliver kørt i stilling. Ikke med refleksvest og hård hjelm denne gang, men med rigtige eksperter.
Ikke professorer og forskere som dem, Frihedsbrevet har talt med, men derimod ansatte i det rådgivningsfirma, som By & Havn har hyret til opgaven.

Vores prøver er ubrugelige, lyder det, mens det firma, som By & Havn har hyret til at foretage målinger, har fuldstændig styr på, hvordan den skal skæres. Frihedsbrevets arbejde er “useriøst”, og en af eksperternes udtalelser er “partsindlæg”, skriver By & Havn. 

Et af flere kritikpunkter lyder, at vores prøver er ufiltrerede og indeholder både havvand og -bund, og dermed kan de ikke bruges, mener selskabet.

Det besynderlige er her, at tre anerkendte eksperter fra forskellige universiteter mener noget andet. For By & Havn graver netop nu i det forurenede område, og eksperterne lægger ikke fingre imellem, når de skal forklare konsekvenserne af arbejdet. 

Blandt andre miljøprofessor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, der er en af Danmarks førende på sit felt.

“Der kan ikke være nogen tvivl om, at der vil være en miljøbelastning ved at grave i det her område,” siger han.  

By & Havn fastholder, at deres egne målinger viser, at de ikke forringer vandkvaliteten ved at grave i det forurenede område. 

Inden By & Havn gik ind i detaljerne om, hvor lidt de – i modsætning til eksperterne – kan bruge vores vandprøver til, har de også mindet os om de presseetiske regler og indsat et par paragraffer. Det kan være, at det bare er en venlig gestus. Det kan også være en bøllet måde at fortælle os, at der vanker i skolegården, hvis vi bringer vores prøveresultater. 

Siden de fandt ud af, at Frihedsbrevet var i færd med at tage vandprøver, har By & Havn selv fået undersøgt vandet og udsendt flere pressemeddelelser om det – længe før vi var gået i trykken.

Et andet greb, som jeg ikke kan gennemskue fidusen i, har været, at vi flere gange er blevet inviteret til “teknisk briefing”. Møder, hvor jeg forestiller mig, at vi skulle sidde over for en hær af fagfolk, som ville sidde med hver deres stak rapporter til en omgang alle-mod-én i et lukket rum.

“Jeg vil foreslå, at du lige kommer herud til By & Havn med dine spørgsmål og tager en snak med de fagfolk, som arbejder på projektet til dagligt,” lød det i en mail fra pressechefen.

By & Havn har nemlig tidligere været udsat for, at “medier viderebringer misinformation om projektet på et forkert og usagligt grundlag. Derfor vil vi endnu en gang stærkt anmode jer om at deltage i en briefing,” skriver de. 

Da vi ikke måtte citere eller referere fra møderne, takkede vi af principielle grunde nej tak til at deltage. 

Vi har derimod flere gange efterspurgt et interview og bringer By & Havns svar på eksperternes kritik samt deres angreb på metoden.

Det vil ikke undre mig, hvis vi alligevel bliver forsøgt rullet i tjære og fjer for at bringe artiklen. I mine øjne har vi gjort vores pligt som medie og bedrevet undersøgende journalistik om det største byggeprojekt i nyere tid. Det er det, vi er sat i verden for. 

Jeg håber, du vil læse artiklen og følge med i vores dækning af sagen - Rasmus Rise