Den 5 maj (vores befrielsesdag) blev anlægsloven for Lynetteholmen forelagt FOLKEtinget med forslag om vedtagelse hurtigst muligt og dermed kort før et kommende kommunalvalg.
Denne lov fratager os således retten til på demokratisk vis, at bestemme Københavns fremtidige udvikling.
Alvorlige konsekvenser for børn og børnebørn bliver nu tromlet igennem mellem to kommunalvalg og By & Havn får lov til selv at bestemme, om de skal overholde gældende miljølovgivning og andre lovbestemmelser under beskyttelse af teksten i netop denne anlægslov.
Vi mister altså vores skrøbelige, men så berømte demokrati og overlader netop det at bestemme, til nogle politikere som for længst igen havde overladt det at bestemme til andre personer og især til de økonomiske sværvægtere i vores samfund, som By & Havn.
En statsminister og en overborgmester udtænkte i nov. 2018 en plan, at ved at inddrage vor alles tilhørende smukke farvand foran Trekroner med udsigten til det farvand, der engang var begyndelsen til Københavns fantastiske udvikling med silden i Øresund, men også stedet som siden havde stor betydning for hele landets historie og stolte traditioner, som en værdig sømagt.
Dagen for Danmarks befrielse bliver således også begyndelsen på afslutningen for den gamle by med fødenavnet HAVN og som det København, som i århundrede har vendt sig ud mod Øresund og dermed budt verden velkommen til byens smukke kanaler og de mange også maritime juveler i byens midte.
Om få år har man banket kilometer af jernspunsvægge ned på et næsten 3 km² stort havområde omfattende også Kongedybet og hvor en ellers stigende torskebestand i dag har sine ynglesteder. Dette vigtige dybe vand, som også fører store mængder livgivende saltvand gennem Øresund og videre mod Østersøen bliver nu blokeret af noget overskudsjord, som bare skal dumpes netop her på det dybeste vand, fordi det giver flest mulige penge i kassen til det pt. gældsplagede By & Havn.
København er gennem mange århundrede blevet besøgt af sejlende gæster, det være sig erhvervsskibe som sejlende turister.
Københavns havn tilbyder dem et Nyhavn og Christianshavns idylliske kanaler, samt andre af verdens smukkeste havnemiljøer og som i dag ikke kan købes for penge, men som snart vil ændre sig i en helt anden retning end den vi kender i dag.
For nogen, nødvendigvis ikke dårligere, men nok mere i en retning som vi kender fra mange andre storbyer.
Det helt unikke for det maritime København vil ikke kunne blive bevares for eftertiden når Københavns indsejling lukkes af, som her foreslået.
Københavns havn lukkes fysisk ned fra søsiden for bestandig.
Besejlingen af København har været trængt i mange år med kun to ind/udgående sejlløb, Lynetteløbet og Kronløbet – men det er da gået hidtil med denne opdeling.
Nu vælger By & Havn helt at blokere Lynetteløbet og flytte alt den trafik, som udgjorde langt størstedelen over til det større Kronløbet, men med blot sin nuværende gennemsejlingsbredde på 150 meter.
Ikke meget for det i fremtiden mere end 3-dobbelte passager af skibe, men som derfor er blevet lovet udvidet til minimum 200 meter for den nye store trafikmængde, lige fra krydstogtskibe, havnens større erhvervsskibe og de mange fastliggende i havnen, som besøgende lystsejlere.
Dette er også bekræftet i den MKR-rapport fra nov. 2019 vi nu har taget stilling til , men som har medført mere end 800 høringssvar fra også mange organisationer, som samlet set repræsenterer flere hundrede tusinder borgere.
Gennem en ansøgning om aktindsigt er vi nu kommet i besiddelse af en anden rapport også fra nov. 2019, men som modsat MKR-rapporten beskriver, at den lovede bredde i fremtiden vil blive nedbragt til 120 meter og nok nærmere 80 meter, fordi dette jorddepot Lynetteholmen også skal udgøre en stormflodssikring for den nordlige del af København, hvad vi da bestemt mener er en god ide, men hvis konsekvenser ikke tidligere var os bekendt og som desværre får stor betydning for den måde vi på sikker vis kan besejle Københavns havn, - om besejling da overhovedet er muligt.
Vores nærliggende lystbådehavn Margretheholms havn, som er Danmarks største foreningsejede lystbådehavn, selvbygget og betalt af sejlklubbens egne medlemmer får helt samme skæbne, som Københavns havn.
Margretheholms havn, som er en kulturarv og ikke af gamle mursten, men et nutidigt eksempel på hvad mere end 1000 almindelige borgere i fællesskab kunne præstere i et nært samarbejde med politikere i datidens Borgerrepræsentation for snart 50 år siden.
Med anlægsloven bliver også denne havn lukket af med en dæmning og med en bro som i praksis lukkes i dagtimerne og derfor også fjerner den mulighed for at gæstesejlere fra vores nabolande kan lægge deres båd til kajs og måske herfra kan besøge det indre København og som netop for mange gæstesejlere, også har været formålet med at besøge denne havn beliggende tæt ved byen.
Dagen for Danmarks befrielse den 5 maj står derfor i lysende kontrast til denne på selv samme dag fremlæggelse af en anlægslov, som aldrig før i historien har givet så store magtbeføjelser til en profit-jagende bygherre som By & Havn for ikke at skulle overholde den mest basale lovgivning, eksempelvis miljøloven.
Selv tilbage i Absalons regeringsperiode var der love der skulle overholdes, nok ikke alle vi i dag vil være enige om, men dog det, at gældende love skal overholdes så at vi med stolthed den 5 maj, Danmarks befrielsesdag, stadig kan fejre demokratiets genindtrængen i vores samfund, både til lands og til søs.
- at tænke sig, at have så travlt med at smide jord i havet, som i den grad kan anvendes langt bedre andre steder på land, end et projekt der skal række mere end 50 år ud i fremtiden og samtidig forhindre danske borgere deres grundlæggende ret til selv at bestemme og så tæt på et kommunalvalg,
- men hvorfor ?
En skuffet sejler i Margretheholms havn.
Klaus Schlichter